Undervisningsmateriale om landbrug, mad og havmiljø

Vi deler et hav er et undervisningsmateriale til 5. og 6. klasse om sammenhængen mellem maden på tallerkenen, landbrugets produktionsformer og havmiljøet. 

Det lægger op til praktisk og forsøgsorienteret undervisning i fagene natur-teknik og hjemkundskab. Eleverne får forståelse for komplekse sammenhænge i natur og miljø og lærer, hvordan de som forbrugere selv kan være med til at fremme bæredygtigt landbrug og fiskeri. Østersøen er omdrejningspunkt, men materialet kan også bruges mere generelt til undervisning i sammenhængen mellem landbrug og vandmiljø.

Materialet er udviklet af Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd) som en del af det internationale, EU-støttede samarbejdsprojekt BERAS.

Materialet består af:

  • Bogen Vi deler et hav (24 sider). En fiktionshistorie om fem børn, der undersøger sammenhængen mellem maden de spiser, landbruges produktionsformer og havmiljøet. Downloades gratis her på siden.
  • Seks oversættelser: engelsk, tysk, svensk, estisk og litauisk og kinesisk ligger til gratis download og fri afbenyttelse her på siden.
  • Opgaver, spørgsmål til faglig læsning, ekskursionsforslag og opskrifter, som kan downloades her fra siden. Egnet til undervisning i natur-teknik og hjemkundskab samt til tværfaglige forløb med dansk og engelsk.
  • Website med 0pgaver og forsøg på engelsk

Samarbejd med skoler i udlandet
Vi deler et hav er oversat til engelsk, tysk svensk, estisk, finsk og litauisk og kinesisk og kan således blive omdrejningspunkt for samarbejde med skoler i andre Østersølande, som arbejder med det samme materiale. Man kan fx udveksle opskrifter og erfaringer fra ekskursionerne, dele videoer eller Skype og mail. 

Læs mere om, hvordan materialet passer til Fælles Mål

 

Dette indlæg blev udgivet i Introduktion. Bogmærk permalinket.